Hvis viden er magt, repræsenterer de store mængder information, som nu er tilgængelige for både regeringer og private virksomheder, et magtniveau, der sandsynligvis aldrig har eksisteret før. Når et firma har adgang til personlige oplysninger om en klient eller medarbejder, kræver ansvaret for at bruge disse oplysninger etisk grundigt overvejelse.
Brug af information
Tidligere havde virksomheder, der overvejede en ny medarbejder, adgang til en forholdsvis begrænset mængde information, såsom referencer fra tidligere arbejdsgivere. Nu udfører mange virksomheder også en kriminel baggrundskontrol eller en kreditcheck på den antagelse, at en medarbejder med et rekord af dårlig beslutningstagning på et enkelt område ikke er værd at risikere. Denne antagelse er måske ikke sandt. En person med mange gode træk kan have dårlig kredit på grund af medicinske regninger eller kriminel rekord på grund af en enkelt fattig beslutning. Et firma, der er afhængig af denne type information, kan gå glip af en fremragende kandidat og muligvis endda løbe ind i problemer med Equal Employment Opportunity Commission, hvis praksis reducerer mindretal ansættelse.
$config[code] not foundMedarbejderens privatliv
Mange virksomheder overvåger brugernes computerbrug, og nogle overvåger også sociale medier for at se, hvad medarbejderne siger og gør på deres egen tid. Hvis en it-leder opdager medarbejderaktivitet, som virksomheden ikke ville godkende, kan det koste medarbejderen et job eller en forfremmelse. Mens de fleste mennesker er enige om, at medarbejderne ikke bør surfe på internettet eller få adgang til upassende websites på selskabstid, vil mange også tro at medarbejderens adfærd uden for arbejde er ingen af arbejdsgiverens forretninger, medmindre det er særligt ægte. Hvis en IT-chef overvåger sociale medier opdager en medarbejder har ekstreme politiske synspunkter eller usund adfærd som f.eks. Binge-drikkeri, skulle hun skulle beslutte, om man skal løse problemet med ledelsen eller behandle det som medarbejderens personlige virksomhed.
Video af dagen
Bragt til dig ved Sapling Bragt til dig ved SaplingMedicinsk information
Medicinsk etik i fortiden var i vid udstrækning baseret på den hippokratiske ed, princippet om at gøre ingen skade. Bekymringer med lægelig fortrolighed har medført et stort skifte, da medicinsk etik nu giver større vægt på princippet om selvstændighed eller selvbestemmelse. En sundhedsplejeorganisation kan f.eks. Have oplysninger om, at en patient har en smitsom og potentielt dødelig sygdom, men det er dog ikke tilladt at dele disse oplysninger uden patientens tilladelse. En arbejdsgiver kan vide, at en medarbejder har en sygdom, men må ikke dele disse oplysninger med medarbejderens medarbejdere selv for at bede dem om at være forstående eller støttende. Etiske retningslinjer for dette emne er normalt klare og omfattende, men fagfolk, der har adgang til medicinsk information, kan stadig konfrontere personlige dilemmaer, når fortrolighedsregler forbyder dem at dele information.
Massovervågning og censur
Massovervågning og censur bliver etiske spørgsmål for virksomheder, når de bliver bedt om at samarbejde med offentlige myndigheder, der søger at indsamle eller begrænse oplysninger. For eksempel delte Google lister over søgeord, der kunne udløse censur af søgeresultater for sine kunder i Kina, ifølge en artikel i 2012 i "Ethics Newsline." Hvis et statsligt agentur kontakter et firma og beder om kundens optegnelser eller medarbejderinformation uden en warrant, står virksomheden over for det vanskelige valg at kompromittere kundens eller medarbejderens privatliv ved at samarbejde eller står over for yderligere pres for at nægte at samarbejde.
