Anæstesiologiske assistenter (AA'er) og sygeplejerskesbedøvende anæstesikere (NA'er, eller undertiden benævnt CRNA'er - certificerede sygeplejerskeanæstesikere) er ikke-lægeanæstesikere. Selv om der er forskelle i uddannelses- og træningsforskelle, udfører AA'er og NA'er de samme funktioner - enten at hjælpe anæstesiologer, der er M.D.'er, til administration af anæstesiologi til patienter eller selv udfører opgaver under direkte, indirekte eller andre kontraktmæssige arrangementer med læger og sundhedsfaciliteter. Både AA'er og NA'er er nationalt certificeret til at praktisere som narkomaner. Forskrifter og retningslinjer varierer mellem stater, men det amerikanske samfund af anæstesiologer finder ingen skelne forskel i evnerne i et eller andet erhverv.
$config[code] not foundUddannelse
NA'er og CRNA'er skal have sygepleje, enten en BSN eller MSN, før de ansøger om akkrediterede sygeplejerskebedøvelsesskoler. De skal også have et års kritisk pleje sygepleje erfaring. AA-skoler kræver anæstesiologiske assistentkandidater til at besidde bacheloruddannelser med før-medicinske skoleplaner. Denne forskel er et resultat af de historiske fonde af de to discipliner. AA-erhvervet begyndte i 1970'erne gennem anæstesiologers anstrengelser, som havde brug for "lægeudvidere" for at yde den nødvendige anæstesiologisk pleje. Programmer blev udviklet til short-track udbydere i anæstesiologi omsorg med øje mod praktikere i sidste ende ind i medicinsk skole. NA'er udviklede sig meget tidligere i slutningen af 1800'erne også for at tilfredsstille en anæstesiologisk mangel, men uden visioner om medicinsk skole eller karriere som læger. ASA hævder, at selv om AA-uddannelser kan udarbejde anæstesiologassistenter bedre til karriere som læger, er der ingen fordel som en praktiserende AA.
Kliniske problemer
To kritiske anæstesiologiske procedurer synes at definere forskellene mellem NA'er og AA'er, selv om ASA bestrider betydningen af denne sondring. AA'er trækkes mere stringent under deres kliniske uddannelser i brugen af invasive skærme som arterielle katetre og centrallinie IV'er. NA'er modtager derimod mere instruktion i den tekniske udbredelse af regionalbedøvelse, som epiduraler. Igen er historien den største synder for disse tendenser. Indledningsvis troede anæstesiologer ikke, at en læge uden sundhedsvæsenet skulle udføre invasive procedurer - således at der blev skolet for AA'er og (NA'er) ikke gav sådan uddannelse. Alle nuværende begrænsninger, der er placeret på NA'er og AA'er vedrørende disse procedurer, er strengt personlige eller institutionelle.
Tilsynsretningslinjer
En sygeplejerskebedøvende læge kan overvåges af enhver læge, mens en AA skal overvåges af en anæstesiolog. ASA mener, at denne forskel er mere af en politisk sejr for kvinder og sygeplejerskebranchen end bevis for nogen underordnethed fra AA'erne eller deres træning. Faktisk hævder ASA, at den eneste grund til, at AA'er stadig er forbudt at arbejde under tilsyn af andre læger end anæstesiologer, er fordi AA-erhvervet foretrækker dette arrangement. Selvom bedste praksis traditionelt opfordrede anæstesiologer til at lede ACT (anæstesiologisk plejehold), eksisterer der ikke et sådant krav undtagen i individuelle anlæg og blandt nogle læger.
Resumé
ASA konkluderer, at der, især efter det første år af klinisk træning, er ringe - om nogen - forskellen mellem kapaciteterne i NA og AA. Eventuelle forskelle er mere sandsynlige på grund af personlige talentniveauer og færdigheder end uddannelsesmæssige eller erfaringsmæssige forskelle.
Løn
Der er meget lille forskel på lønninger til NA'er og AA'er, bortset fra dem, der kan henføres til geografi, erfaring og arbejdsgivertyper. CRNA startlønninger spænder fra $ 140.000 til $ 200.000, med top-end pay nå $ 250.000, ifølge en Merritt Hawkins undersøgelse. AA'er kan forvente lignende lønpriser, med startlønnen begynder på omkring $ 120.000, ifølge Case Western Reserve University.
