Den 12. september 2018 vedtog EU artikel 13, et kontroversielt ophavsretsdirektiv, som vil påvirke, hvordan virksomheder og mennesker i Europa bruger og tjener fra internettet. På trods af kraftig modstand mod lovgivningen og dets splittelse blev artikel 13 vedtaget med en stemme fra 438 til 226.
En nærmere kig på artikel 13
Direktivet består af en lang række lovgivninger med det formål at opdatere loven om ophavsret for den digitale tidsalder. Artikel 13 tvinger sociale medieplatforme, såsom Facebook, Google og YouTube, at have ansvar over ulicenseret brugeroploadet copyrightret materiale. I henhold til den nye lovgivning skal sådanne platforme tage proaktive foranstaltninger for at forhindre brugere i at dele ulicenseret copyright-beskyttet materiale og opdage videoer og indhold, der krænkes ophavsretligt, før de er tilgængelige.
$config[code] not foundLovgivningen kræver, at indholdsudgivelsessteder automatisk filtrerer ophavsretligt beskyttet materiale, herunder billeder, sange og videoer, der uploades på deres platforme, medmindre indholdet er specifikt licenseret.
Dette kan være gode nyheder for dem, der har rettigheder til kopien, såsom pladeselskaber, forfattere og kunstnere. Men det kan også medføre uventede konsekvenser for små indholdsskabere. Som Axel Voss, det EU-parlamentariske medlem, der førte kampagnen om at få artikel 13 bestået af EU, sagde, da afstemningen blev annonceret:
"Dette er et godt tegn på den kreative industri i Europa."
Ikke alle deler dog Vosss entusiasme om at overføre den meget kontroversielle artikel 13.
Modstandere af lovgivningen mener, at det vil forstyrre brugerdreven kreativitet, som dominerer World Wide Web, som remixer og memes.
YouTube forventes at blive ramt særligt hårdt ved overførelsen af den nye regning, der er tvunget til at stramme reglerne for indholdet brugere kan uploade på webstedet. I et tweet udtalte yytts chefproduktschef Neal Mohan sin bekymring:
"Dagens resultat i EU's ophavsretlige debat er skuffende, og vi er bekymrede for indvirkningen på den kreative økonomi på tværs af internettet."
Udover at vande ned af brugergenereret kreativitet på tværs af internettet er andre bekymringer vedrørende artikel 13 fokuseret på muligheden for, at filtre muligvis ved et uheld blokkerer ikke-ophavsretligt beskyttede materialer.
Der er også bekymring for, at mindre websteder ikke vil være i stand til at have råd til dyre filtersoftware som Google og Facebook og vil derfor risikere, at de ikke overholder artikel 13.
På trods af den ulempe af bekymring og utilfredshed, der cirkulerer online om den potentielle skadelige indvirkning, som artikel 13 har på internettet som vi ved det, har nogle trosforanstaltninger på artikel 13's indvirkning været uretfærdigt overdrevet.
Som Storbritanniens Forfatterforening bogførte på sin officielle blog, inden afstemningen blev afgivet:
"Forslagene beder internetgiganter om at følge offline-normen og betale en rimelig andel for kreativt indhold, der bruges på deres platforme," forklarer bloggen.
De hidtil vedtagne artikel 13 ændringsforslag er på ingen måde endelige, da hvert ændringsforslag skal gennemgå en anden stærk forhandlingsrunde mellem politikere i Europa og EU-landene, inden en anden afstemning finder sted i januar 2019.
Artikel 13 og Brexit?
Da den britiske regering er indpakket i forhandlinger med EU før den forestående officielle Brexit-dato i marts 2019, er det uvist, hvad artikel 13 og ophavsretsdirektivet vil betyde for Storbritannien, når det kommer ud af EU. Det er muligt, at lovgivningen kun vil kunne anvendes på EU's digitale indre marked, og at reguleringen måske ikke engang påvirker websteder i Storbritannien.
Når det Forenede Kongerige har vedtaget en anden europæisk digital lovgivning i fortiden, nemlig den generelle databeskyttelsesforordning, kan landet beslutte at vedtage artikel 13 - selv efter Brexit.
Som med andre problemer i forbindelse med Brexit, er artikel 13's indvirkning på britiske websteder, virksomheder og brugere, stadig at ses.
Bestemmelsen af artikel 13 i Europa-Parlamentet kan være et ubehageligt tegn på massens internetcensur. Men det kan også være et vågne opkald til webstedsejere, ikke kun i Europa, men i USA og rundt om i verden, for ikke at blive offer for manglende overholdelse.
Foto via Shutterstock
