Arbejdsundersøgelsens historie går tilbage i hvert fald til middelalderen, da det er en forlængelse af det ældre lærlingeuddannelsessystem, der hjalp med at uddanne en handel for mange unge i den fjerne fortid. Det moderne system for arbejdsstudier går tilbage til 1964, da det blev medtaget som en del af den økonomiske mulighed lov, der blev afholdt af kongres som en del af præsident Johnsons "Great Society" -program.
$config[code] not foundLov om økonomisk mulighed
Arbejdsstudieafsnittet i lov om økonomisk mulighed specificerede, at arbejdsstudier ville blive ydet specielt til at hjælpe dem med en lavere indkomstgruppe i deres udøvelse af en videregående uddannelse. Lovforslaget krævede, at arbejdet var relateret på en eller anden måde til den uddannelse, som den studerende forfulgte, samt at arbejdsstudiet ikke fungerer til at fortrænge ethvert arbejde, der allerede blev udført af lønmodtagere.
Lov om højere uddannelse
Kun et år efter, at loven om økonomisk mulighed blev vedtaget, udvidede og ændrede kongressen det føderale arbejdsprogram ved at overføre det fra Arbejdsministeriet til Institut for Sundhed, Uddannelse og Velfærd. Denne revision understregede endvidere det faktum, at arbejdsstudiet skulle ydes primært til dem af en lavere indkomstgruppe, der varetager en uddannelse. Lovforslaget angav eksplicit, at præference bør ydes til dem med lavere indkomst.
Video af dagen
Bragt til dig ved Sapling Bragt til dig ved SaplingHøjere uddannelse lov revision
Kongressen kom tilbage til at revidere arbejdsprogrammet i 1972. Som en del af denne revision blev der lagt stor vægt på samfundstjeneste. Skolerne blev nu instrueret til at forsøge at finde de nødvendige tjenester i deres samfund, som de måske kunne levere ved hjælp af arbejdsstudier. Kommissæren for Videregående Uddannelse var beføjet til at indgå aftaler med offentlige og ikke-offentlige institutioner for at ansætte studerende på de nødvendige samfundstjenester.
Ændringer i videregående uddannelser
I 1992 vedtog kongressen yderligere ændringer til Higher Education Act fra 1965. Disse ændringer krævede, at gymnasierne bruger mindst 5 procent af deres arbejdstjenestefonde på fællesskabstjenesteprogrammer, der ville gavne det større samfund. Definitionen af fællesskabstjeneste blev udvidet i ændringsforslagene for at understrege tjenester, der ville gavne de medlemmer af samfundet, der var i en lavere indkomstgruppe samt dem, der beskæftiger sig med handicap.
