Flere økonomer har hævdet, at ulighed i indkomst reducerer iværksætteraktiviteten. Når en stor del af en nations befolkning er fattig, hævder de, at firmaets grundlæggere ikke kan få adgang til hovedstaden, som de har brug for til at starte virksomheder. Som følge heraf har virksomhedsejere en tendens til at udgøre en mindre brøkdel af befolkningen end i andre lande.
For nylig har professorerne Roxana Gutiérrez Romero og Luciana Méndez Errico fra Department of Applied Economics ved Universidad Autónoma de Barcelona argumenteret for, at denne effekt er langvarig. I et nyt arbejdsdokument finder Gutiérrez Romero og Méndez Errico, at lande med højere indkomstniveauer i begyndelsen af det 19. århundrede har lavere ejerandel i dag.
$config[code] not foundSammenligning af historiske data om indkomstindjævning i 1820 med data om iværksætterniveau i 48 lande mellem 2001 og 2008 samlet fra Global Entrepreneurship Monitor (GEM) - en repræsentativ undersøgelse af iværksætteraktiviteten hos den voksne befolkning, der gennemføres årligt i mange lande - Forfatterne finder, at en stigning på 1 procent i det 19. århundredes velhavende til fattige forhold reducerer den brøkdel af befolkningen, der beskæftiger sig med iværksætteraktivitet i det 21. århundrede med mellem en tiendedel og to tiendedele.
Forfatterne forklarer korrelationen som følger: Lande med høj indkomstforskellighed for to århundreder siden havde færre mennesker adgang til hovedstaden, der var nødvendig for at starte virksomheder. Disse likviditetsbegrænsninger betød, at færre mennesker begyndte virksomheder i disse lande end i andre. Dette mønster betød i sin tur, at mindre rigdom blev bragt til børn, der fangede landene på udviklingsområdet med lav forretningsmæssig udvikling.
Mens jeg er fascineret af forfatterens bevis på en statistisk tilknytning mellem ulovlig indkomst i det 19. århundrede og dagens iværksætterniveau, er jeg ikke sikker på, at jeg køber deres forklaring på det.
For forfatterens historie at være rigtig, skulle lande med højere indkomstforskelle i 1800-tallet have haft mindre forretningsdannelse siden da. Desværre viser arbejdsdokumentet ikke tegn på en negativ korrelation mellem indkomstindjævning fra det 19. århundrede og 1900-tallets erhvervsdrivende. Desuden virker de data, som forfatterne har til stede, uforenelig med en sådan sammenhæng. Deres papir viser, at indkomsterne i Det Forenede Kongerige var meget mindre lige end indkomsterne i USA, Holland, Schweiz, Sverige eller Japan. Det forekommer dog usandsynligt, at Det Forenede Kongerige havde mange færre iværksættere end disse andre lande i 1820.
Endnu vigtigere bør effekten af ulighed i indkomst på iværksætteri være selvkorrigerende. Lande med mindre lige indkomster i det 19. århundrede burde have haft lavere sats for iværksætteri siden da, forfatterne argumenterer for, fordi "høje niveauer af ulighed forhindrer folk i at starte virksomhed."
Men iværksætteri fører til større ulighed for indkomsten, fordi indtjeningen hos de erhvervsdrivende i sig selv har en tendens til at være mere varieret end indkomsterne hos andre ansatte. Derfor skulle lande med større indkomstkvalitet og iværksætteri i 1820'erne have haft mindre indkomstkvalitet og iværksætteri i de efterfølgende år. Som følge heraf bør nationer med mere lige indkomster i det 19. århundrede have mindre, ikke mere iværksætteri i dag.
Jeg tror, at en anden forklaring bedre passer til den negative sammenhæng mellem det 19. århundredes niveau af ulighed i indkomst og iværksætteri i dag. Lande med større indkomstlighed i 1820 havde tendens til at være mere afhængige af småskala landbrug end lande med mindre indkomstlighed. Tilstedeværelsen af små gårde førte til udviklingen af en stærk lille erhvervskultur i disse lande. Lande, der har udviklet en stærk forretningsstrategi, har tendens til at have en større brøkdel af deres befolkninger interesseret i at gå i forretning for sig selv. Det har igen ført til vedvarende højere iværksætterkurser i dag.
Ujævnt billede via Shutterstock
2 kommentarer ▼
